Faktisk nærmest lykkelig...
..var jeg igår aftes da jeg sad ude i haven helt alene og lod roen sænke sig!
Jeg blev færdig som sosu-hjælper igår og det føles fedt! Nej, det er sgu ikke et attraktivt job - sådan umiddelbart - lønnen er rådden, der er weekendvagter, der er arbejde juleaften og nytårsaften - det er et job som regnes for ingenting - til tider regner jeg det heller ikke selv for noget! Men lige her og nu - der er det fedt! Det er fedt fordi jeg kastede mig ud i det for et år siden, det er fedt fordi det har år har været så rasende sjovt og skønt (og lidt hårdt!) - Jeg har mødt de skønneste mennesker, som jeg holder af, jeg har lært så meget om mig selv, jeg har lært at selv i det mest simple job er der spandevis af udfordringer...Hvis bare man vil!
Det er fedt fordi jeg har fået arbejde - jeg glæder mig til at starte imorgen (og jeg glæder mig endnu mere til at få ferie!), og jeg glæder mig til om et års tid, når vi igen sidder på skolebænken - om det går som planlagt!?
Og jeg havde den skønneste dag igår - Var oppe til eksamen som den allersidste og lukkede og slukkede med endnu et 12-tal!
Carsten overraskede mig i den grad med en gave, som jeg har ønsket mig i mange år. Aftensmaden blev indtaget i godt selskab med vores skønne genboer og og og....Det var bare en dejlig dag!
Så skide være med at finanskrisen desværre også har ramt os....Ihvertfald skide være med det lige nu:-)